IT området har altid været i en rivende udvikling og det er ikke blevet mindre de seneste år. Øget lovgivning omkring krav til databehandling og ikke mindst stigende forretningskrav, sætter enhver IT afdeling under pres for at optimere datacenteret. Vi har i mange år konstateret at datamængden vokser med en uhyggelig fart og nye ‘buzzword’ som Big Data er kommet til. Datasæt der nu er blevet så store at de efterhånden er vanskelige at håndtere med de traditionelle database værktøjer. Der kan også nævnes mange andre udfordringer som håndtering af ustrukturerede data, langtidsarkivering, sikkerhed, strømforbrug og adskillige flere. Altsammen udfordringer, som nødvendiggør en storage strategi, som kan forbinde forretnings- og lovkrav til den rette dynamiske infrastruktur. Cloud computing har som koncept nu været hype i de seneste 2-3 år og vil helt klart have en strålende fremtid, specielt når man taler public cloud. Med hensyn til private cloud eller virksomhedens interne/hosted datacenter, er der nok ikke så meget nyt under solen. IT-as-a-Service, baseret på automatik og policy, har i mange år været det dynamiske mål for det optimale datacenter. Det har bestemt ikke været nemt for IT afdelingen at nå dette mål af mange årsager. Behovet for at få fastlagt og dokumenteret en strategi på området er mere påkrævet end nogensinde før. BPM Consult har mange års erfaring omkring storage/arkitektur og tilhørende processer og procedurer. Således har jeg i en årrække rejst rundt i store dele af verdenen og analyseret og rådgivet multinationale virksomheder på storage/infrastruktur området.
For yderligere information se venligst de øvrige menupunkter på siden. Ny IT-blog er nu aktiv og det er mit håb at den kan blive et interessant forum, hvor IT folk mødes og debatterer interessante emner. Blog vil løbende blive opdateret med nye indlæg.
Jeg står gerne til rådighed for en fortsat dialog.
Bjarne Madsen



